Tidligere Esbjerg-spiller finder ny klub i Østrig
Illustration
Superliga

Tidligere Esbjerg-spiller finder ny klub i Østrig

Den tidligere Esbjerg-spiller Davidson Dropo-Ampem fortsætter karrieren i FC Wacker Innsbruck fra den næstbedste østrigske række.

De seneste tre sæsoner har forsvarsspilleren Davidson Dropo-Ampem haft Esbjerg som arbejdsgiver, men de to parter gik hver til sit 30. juni, da tyskerens kontrakt med vestjyderne udløb. Siden da har han været fri på markedet og derfor ikke presset af en deadline for at finde en ny klub.

Alligevel er det på transfervinduets sidste åbningsdag, at Davidson Dropo-Ampem har fundet en ny klub. Han er således skiftet til FC Wacker Innsbruck fra den næstbedste østrigske række på en fri transfer.

Den tidligere Esbjerg-spiller åbnede i forbindelse med afskeden i Vestjylland op for at fortsætte karrieren i dansk fodbold, men der har tilsyneladende ikke været interesse den modsatte vej, og derfor fortsætter han nu i Østrig.

Davidson Dropo-Ampem har underskrevet en et-årig kontrakt med FC Wacker Innsbruck.