Tidligere FCN-træner i spil i Randers FC
Foto: Jens Dresling/Polfoto
Superliga

Tidligere FCN-træner i spil i Randers FC

Ifølge TV 2 SPORT er Olafur Kristjansson kandidat til trænerposten i Randers FC.

Det kan blive en gammel Superliga-kending, der får det ledige trænerjob i Randers FC til sommer. Ifølge TV 2 SPORT er FC Nordsjællands forhenværende træner Olufur Kristjansson således i spil til posten som afløser for Colin Todd. 

Randers-direktør Michael Gravgaard har tidligere udtalt, at islændingen er på listen over kandidater til trænerposten.

- Det er ingen hemmelighed, at Colin Todd og vi kigger hinanden i øjnene i øjeblikket. Og det vil være uansvarligt af os ikke at holde os opdateret på markedet - og her er Ólafur ét af navnene på vores liste, har Gravgaard således udtalt til TV 2 SPORT.
 
Ifølge mediet har Johnny Mølby, Thomas Thomasberg og Bo Henriksen også været på Randers FC's liste, men Olafur Kristjansson skulle være favorit.