Tidligere Randers-profil Tidiane Sane på prøve i Superligaklub
Foto: Claus Bonnerup/Polfoto
Superliga

Tidligere Randers-profil Tidiane Sane på prøve i Superligaklub

Tidiane Sane kan være på vej tilbage til Superligaen efter tre år udenfor. Denne gang bliver det for ikke for Randers, lader det til.

Den tidligere Randers-spiller Tidiane Sane kan måske vende tilbage til Superligaen igen til næste sæson. Denne gang bliver det formentlig ikke for Randers, men derimod for naboklubben Hobro.

Nordjyske kan fortælle, at Tidiane Sane onsdag var til prøvetræning i Hobro.

Hobro-træner Jonas Dal fortæller, at Sane lige var landet, da han skulle til træningen, og derfor ikke forventer, at det var den "rigtige" udgave af Sane, som han så til den første prøvetræning. Jonas Dal vil derfor give Sane muligheden for at vise sig yderligere frem.

- Når vi henter en kapacitet som ham herop, skal vi selvfølgelig se ham i kamp. Han er allerede faldet godt til truppen, og kan han falde ligeså godt til som fodboldspiller, kunne det være et rigtig godt match, siger Jonas Dal.

Tidiane Sane har senest spillet for Elazigspor fra Tyrkiet, og var sidst han var i Superligaen var i perioden fra 2006 til 2012. 

I forvejen har Hobro en række spillere til prøvetræning. Blandt andet andet brasilianske Matheus Dos Santos er med på banerne i Himmerland.