Todd: Flere ændringer imod FCK
Foto: Esbjerg fB
Superliga

Todd: Flere ændringer imod FCK

Colin Todd vil have sine spillere til ikke at frygte FCK og varsler samtidig flere ændringer i forhold til 4-0-premierenederlaget

Colin Todd og Esbjerg fik en elendig sæsonstart, da Brøndby i sidste weekend spillede holdet ud af banen i premieren og vandt 4-0, inden Esbjerg i dag møder FCK på hjemmebane.

For Colin Todd er det vigtigt, at hans spillere dropper frygten, selvom FCK har startet sæsonen overbevisende.

- Vi må ikke have frygt for FC København, og hver enkelt spiller skal præstere på toppen af sin ydeevne. Fodbold er en udfordring, og lørdagens modstander vil ikke gøre det let for os. Der lurer mange farer i sådan en kamp, siger Colin Todd til Esbjergs hjemmeside, hvor han også varsler konsekvenser og ændringer.

- Jeg tog ansvaret efter Brøndby-kampen, også fordi jeg måske ikke valgte de rigtige spillere. Der vil ske ændringer i startopstillingen mod FC København. Jeg har brug for ledere og vindere, når vi skal have mentaliteten tilbage. Min opgave er at samle spillerne op, og de må vise sig fortjent til at være på holdet. Fodbold er et simpelt spil, og vi skal gøre det så simpelt som muligt, fortsætter cheftræneren.

Colin Todd har udtaget følgende spillere til eftermiddagens kamp:

  1. Jonas Jensen
16. Jeppe Højbjerg
 3. Daniel Stenderup
 4. Victor Pálsson
 5. Bjørn Paulsen
 6. Magnus Lekven
 7. Jesper Jørgensen
 9. Mads Hvilsom
15. Ryan Johnson Laursen
17. Casper Nielsen
18. Leon Jessen
21. Mark Brink
22. Brent McGrath
23. Andreas Nordvik
24. Marco Lund
27. Robin Söder
32. Nikolaj Hagelskjær
33. Kevin Mensah