Top 10: Transfers der aldrig blev til noget
Illustration
Superliga

Top 10: Transfers der aldrig blev til noget

Nogle gange ser en transfer så godt som sikker ud, men ender alligevel med at falde til jorden. Tipsbladet.dk har her samlet ti transfers, der aldrig blev til virkelighed.

Transfervinduet er en uforudsigelig tid, og især frem mod deadline sker der mange mærkelige ting. Tipsbladet.dk har samlet ti eksempler på spillerhandler, der af den ene eller den anden grund faldt igennem.


Klar til landsholdet, for skadet til Brøndby
Et af sommerens helt store samtaleemner i dansk fodbold var uden tvivl været Emil Larsen. Både Brøndby, OB og Larsen selv meldte ud, at et skifte fra Fyn til Vestegnen var under opsejling, men kantspilleren dumpede det obligatoriske lægetjek, selvom han i samme uge var frisk nok til at være udtaget til landsholdet. Sidenhen langede spilleren såvel som OB ud efter Brøndbys ageren i sagen, ligesom der blev spekuleret i, at Brøndby kun sagde nej for at have plads og råd til at hente Thomas Kahlenberg. En påstand, som klubben dog selv afviste. 


For mange kokke...

Da Felipe Anderson i januar sidste år var på vej fra Santos i hjemlandet Brasilien til Lazio, var de to klubber enige om prisen på 50 millioner kroner. Handlen mislykkedes alligevel, da dengang 19-årige Anderson var delejet af et tredjepartsselskab. Selskabet og Santos kunne ikke blive enige om, hvordan pengene skulle fordeles, så blev januar til februar, og transfervinduet lukkede. Lazio tog dog revanche og købte spilleren for godt 60 millioner hen over sommeren med 50 procent af pengene til henholdsvis Santos og tredjepartsselskabet.


Du er for skadet. Nej, ikke alligevel

OB kan også det med at sige nej til en spiller på grund af et myslykket lægetjek. I 2006 lignede Rajko Lekic ny spiller i Ådalen, da både han og hans klub Xerez var enige med OB. Lekic dumpede dog lægetjekket, og købet blev ikke til noget. I hvert fald ikke før en måned senere, hvor angriberen alligevel var fit nok og blev hentet til Odense.
Fire år senere var den så gal igen for Lekic. Denne gang skulle han skifte fra Silkeborg til Konyaspor i Tyrkiet. Her var alle detaljer også på plads, men midt i handlen fandt tyrkerne ud af, at de ikke havde penge nok til at købe angriberen fri, og så annullerede Silkeborg købet.


Bekymret over degradering

Den danske landsholdsmålmand Stephan Andersen lignede én, der var på vej til Club Brugge i januar 2013, men lige pludselig aflyste belgierne handlen. Både Andersens klub Evian, Club Brugge og målmanden selv var enige om købet og kontrakten, men da den belgiske klub skiftede sportsdirektør, ramlede det hele sammen. Den nye chef ville danne sig et overblik over klubbens spillere og de økonomiske midler, samtidig med at man var usikker på, hvorfor Stephan Andersen var kommet i unåde i Evian. En degradering, der gjorde Club Brugge så bekymrede, at de altså vendte tomlen ned til danskeren, der nu er i FC København.


Rabat på en defekt vare
Eric Djemba-Djemba forlod sidste sommer OB til fordel for Hapoel Tel Aviv, men allerede i 2010 kunne han har forladt Fyn. West Bromwich Albion var interesserede i camerouneren, og han tog derfor til England for at forhandle. Midt i forhandlingerne forsøgte WBA dog at få den aftalte købspris sænket, da man påstod, at midtbanespilleren stadig havde problemer med sit ledbånd. Det mente hverken Djemba-Djemba eller OB, og derfor stoppede klubben forhandlingerne med West Bromwich.

Tjek resten af de kiksede transfers på næste side - klik her