Transfer: Afgørende dage for 10 danske stjerner
Foto: Lars Poulsen / Polfoto
Superliga

Transfer: Afgørende dage for 10 danske stjerner

11 danske spillere i udlandet kan stå over for et klubskifte inden transfervinduets deadline.

Transfervinduet nærmer sig lukketid. Inden for de næste uger bliver fremtiden derfor besejlet for en række af dansk fodbolds profiler i udlandet. 
 
Tipsbladet.dk har kigget nærmere på 11 af de mest interessante spillere, der kan få deres fremtid afgjort inden transfervinduets Deadline Day.
 
Tjek de danske profiler med karrieren på spil herunder (publiceret første gang 21/8 - opdateret 24/8).
 
Anders Lindegaard
Alder: 31 år
Klub: Manchester United
Kontraktudløb: Sommer 2016
Status: Den danske målmand er langt fra spilletid i Manchester United, hvor han står bag i køen til førsteholdet. Han er blevet sat i forbindelse med både franske og tyrkiske klubber, og det store spørgsmål er, om han vælger at tage det sidste United-år med eller skifter klub allerede nu. Senest blev tyrkiske Besiktas meldt interesseret, men tyrkerne valgte i stedet Victor Valdes 
Sandsynlighed for skifte: Mellem
 
Niki Zimling
Alder: 30 år
Klub: Mainz
Kontraktudløb: Sommer 2017
Status: Midtbanemanden er tilbage i Mainz efter et mislykket ophold i Ajax. Her er han opsat på at kæmpe sin chance, men umiddelbart er vejen til spilletid brolagt med udfordringer. En afsked kan derfor måske komme på tale alligevel. Brøndby har været nævnt af flere omgange, men ellers har det været småt med interesse for den tidligere landsholdsspiller. Den københavnske vestegn virker med få dage tilbage som det mest sandsynlige.
Sandsynlighed for skifte: Mellem
 
Nicolai Boilesen
Alder: 23 år
Klub: Ajax
Kontraktudløb: Sommer 2016
Status: Han har et år tilbage af kontrakten, men da han ikke vil forlænge dén aftale, vil Ajax sælge ham i dette transfervindue. Flere klubber er i spil, og både Lazio, Genoa og Aston Villa har været nævnt som bejlere. Senest har Aston Villa dog været nævnt som varmeste emne for Boilesen. 
Sandsynlighed for skifte: Høj
 
Pierre Emile Højbjerg
Alder: 20 år
Klub: Bayern München
Kontraktudløb: Sommer 2018
Status: Den unge landsholdsspiller er indstillet på at blive i Bayern München og jagte spilletid i den tyske storklub, men alligevel kan en lejeaftale komme på tale. Mod slutningen af transfervinduet har der været flere meldinger om interesse fra bl.a. Bayer Leverkusen og Sampdoria, men det er Leverkusen, der står som klare favoritter til at blive den næste klub for Højbjerg
Sandsynlighed for skifte: Høj
 
Jannik Vestergaard
Alder: 23 år
Klub: Werder Bremen
Kontraktudløb: Sommer 2018
Status: Den høje midtstopper har på kort tid imponeret stort i Werder Bremen, hvortil han skiftede i januar. Et klubskifte er ikke så oplagt, men interessen er der, og blandt andre Everton og Newcastle har vist interesse. Desuden er der også klubber i La Liga samt italienske Roma, der har Vestergaard på ønskelisten. Men Werder Bremen ønsker at beholde danskeren.
Sandsynlighed for skifte: Lav
 
Christian Eriksen
Alder: 23 år
Klub: Tottanham Hotspurs
Kontraktudløb: Sommer 2017
Status: Christian Eriksen er blandt Tottenhams vigtigste spillere, og klubben kræver en høj sum for danskeren. Derfor er et salg ikke oplagt, omend der er interesse for Eriksen. Blandt andre Juventus har været nævnt som en bejler til danskerens signatur. 
Sandsynlighed for skifte: Lav 
 
Nicklas Bendtner
Alder: 27 år
Klub: Wolfsburg
Kontraktudløb: Sommer 2017
Status: Angriberen havde en svær første sæson i Wolfsburg, og selvom sommeren har budt på et par vigtige scoringer fra danskeren i den tyske klub, har han ikke umiddelbart udsigt til meget spilletid. Er han tilfreds med en reservetilværelse i en af Tysklands store klubber eller vil han have fast spilletid et sted? Det er spørgsmålet, Bendtner må stille sig selv, men efter endnu en scoring i weekenden og en udsigt til Champions League, er det sandsynligt, at Bendtner bliver, hvor han er.
Sandsynlighed for skifte: Lav
 
Jesper Juelsgård
Alder: 26 år
Klub: Evian
Kontraktudløb: Sommer 2017
Status: Franske Evian er rykket ned til næstbedste række, og mens klubbens øvrige danskere Jesper Hansen og Nicki Bille er væk, er Jesper Juelsgaard stadig i klubben. Men hvor længe? Skal han gøre sig forhåbninger om landsholdet, ligner det et exit, selvom der har været stille om danskeren. Brøndby virker som storfavorit til at hapse Juelsgård, der angiveligt er nået til enighed med Superliga-klubben
Sandsynlighed for skifte: Høj
 
Matti Lund Nielsen
Alder: 27 år
Klub: Pescara 
Kontraktudløb: Sommer 2016
Status: Fynboen er åben for en afsked med Pescara, hvor kontrakten snart udløber. Barndomsklubben OB kunne være oplagt, men Lund Nielsen har angiveligt flere muligheder på hånden. Han har et godt navn i Italien og vil også kunne forstærke en håndfuld Superliga-klubber.
Sandsynlighed for skifte: Høj
 
Casper Sloth
Alder: 20 år
Klub: Leeds
Kontraktudløb: Sommer 2017
Status: Det er ikke blevet til meget spilletid i Leeds for Casper Sloth, der også har udtalt, at han er åben over for et klubskifte. Blandt andet har han luftet muligheden for et lejemål til en dansk klub. Måske en mulighed i transfervinduets sidste timer?
Sandsynlighed for skifte: Mellem