Tre ungdomsspillere får kontrakt i Viborg
Foto: Viborg FF
Superliga

Tre ungdomsspillere får kontrakt i Viborg

Viborg FF har givet U19-spillerne Simon Trier, Frederik Mortensen og Jacob Vetter kontrakter for den kommende sæson.

Der er ikke meget egenudviklet i Viborg FF's trup, men det kommer ti lat ændre sig fra den kommende sæson.

Klubben, der aktuelt kæmper om at undgå at komme i playoff om nedrykning, har nemlig skrevet kontrakt med tre U19-spillere i form af Simon Trier, Frederik Mortensen og Jacob Vetter. Kontrakterne gælder fra den kommende sæson, hvor spillerne altså skal forsøge at sætte deres præg i træning og vise træner Johnny Mølby, at de er værd at satse på.

Vetter og Trier er forsvarsspillere, og Frederik Mortensen spiller på den centrale midtbane.

- De tre spillere har alle udviklet sig rigtig godt, og er profiler på vores U19-hold. De har alle den rigtige indstilling og nogle sunde værdier, som vi sætter stor pris på i VFF. De arbejder hårdt hver gang, og har også gjort det rigtig flot, når de har trænet med på førsteholdet og spillet på reserveholdet. Nu får de muligheden for at tage endnu et skridt op og fortsætte deres udvikling i den kommende sæson, siger Viborg-direktør Morten Jensen til klubbens hjemmeside.