Troels Bech om transferaktivitet: Selvfølgelig har vi travlt
Foto: Jens Panduro/Getty Images
Superliga

Troels Bech om transferaktivitet: Selvfølgelig har vi travlt

Brøndbys sportsdirektør erkender, at der bliver en del arbejde at lave henover sommeren, efter det nu står fast, at klubben mister en række profiler.

Trods en lunken afslutning på sæsonen går Brøndby ud af 2016/2017-sæsonen med sølvmedaljer. Samtidig glæder udviklingen henover sæsonen klubbens sportsdirektør.

- Det har på mange måder været et kæmpeskridt for os. Vi tog hul på en ny måde at spille på med relativt mange gengangere, der skulle løfte deres niveau og som har tilpasset sig i flot grad. Og så har vores træner selvfølgelig fået en flot start i sit virke hos os. Vi er rigtig godt tilfreds, siger Troels Bech til Canal 9.

Samtidig kommenterer Bech på den situation Brøndby står i, nu, hvor det står klart, at klubben i næste sæson er uden spillere som Thomas Kahlenberg, Lebogang Phiri, Rudolph Austin og Frederik Holst.

- Vi kan spille cirka 6-1-3 i opstillingen fremover og det er også en mulighed. Men selvfølgelig har vi travlt, siger Bech til Canal 9 med et glimt i øjet.