Troels Bech vil ikke ødelægge FCKs spil

Silkeborg-træneren erkender, at sit hold er i krise, men samtidig er Troels Bech en af de udebanetrænere, der har fået flest point i Parken.

På lørdag møder der Silkeborg en vanskelig opgave, når midtjyderne gæster de danske mestre i Parken. Udeholdet har stadig sin første sejr til gode og FC København har endnu ikke tabt i Superligaen i denne sæson.

Den dårlige sæsonstart har fået medierne til at snakke om krise og det erkender gæsternes træner, Troels Bech.

- Vi er i krise i Silkeborg, ingen tvivl om det. Når man kun har hentet tre point i syv kampe, så er der et eller andet galt, også selvom man kan tale om nuancer i form af uheld og skader osv. Så vores mål lige nu, det er at komme over stregen, og hvis vi så vinder tre kampe i træk kan det jo være at man skal revurdere den målsætning, siger Bech til FC Københavns radio, Løvetimen.

Silkeborg-træneren har dog optimismen i behold. Troels Bech er nemlig en af de trænere, der har hentet allerflest point i Parken, som udehold.

- Vores taktik i Parken vil være at satse på de to-tre ting vi selv er gode til, mere end bare at ødelægge kampen for FCK. Jeg tror ikke vi kan tillade os at håbe på, at FCK tænker på Champions League, det fortæller al erfaring, at de for professionelle tli. Holdet er jo bygget op til det, men hvis vi kan få vores ting til at fungere, så fortæller erfaringen os også, at det godt kan lade sig gøre at få point mod FCK, så det tror jeg selvfølgelig på, fortæller træneren med en fortid i FC Midtjylland, OB og Esbjerg.

I sidste sæson var københavnerne heldige med at få uafgjort 1-1 i det første møde i Parken. I den anden kamp måtte Silkeborg dog se sig slået 1-0, hvorimod kampen i Silkeborg blev til en 2-0 sejr til hjemmeholdet efter hele syv nederlag i træk.



Få Tipsbladet gratis tre fredage i træk. Bestil her!
 

Seneste fra danskfodbold.com

Afstemning

Hvem er vinterens bedste Superliga-signing?:

Seneste nyt på tipsbladet.dk