Daniel Agger kan meget vel komme til at tørne ud i Tyrkiet i fremtiden.
Det tyrkiske medie Fanatik skriver, at den tyrkiske storklub Fenerbahce er enige med Agger om en aftale.
Parterne ønsker blot at vente med at offentliggøre det fremtidige samarbejde, til den danske sæson er overstået, fortæller mediet videre.
Herefter vil Agger angiveligt sige farvel til Brøndby-truppen for at slutte sig til Fenerbahce.
Daniel Agger skiftede tilbage til Brøndby fra Liverpool tilbage i 2014. Siden da er det blevet til 34 kampe og to mål i Brøndby-trøjen.