Tysk traditionsklub lurer på Hvilsom
Foto: Christian Klindt Sølbeck/Polfoto
Superliga

Tysk traditionsklub lurer på Hvilsom

Ifølge BT er 2. Bundesliga-klubben Nürnberg blandt bejlerne til Hobros Superliga-topscorer Mads Hvilsom.

I vinter solgte Hobro Emil Berggren til Eintracht Braunschweig, og nu kan nordjyderne endnu en gang skyde en angriber afsted til den tyske 2. Bundesliga. 

BT skriver i hvert fald, at Nürnberg har overhalet belgiske Oostende i kampen om Mads Hvilsoms underskrift. Tyskerne har angiveligt endnu ikke afgivet et bud på angriberen, men skulle være stærkt interesserede.

Hobros sportschef Jens Hammer Sørensen har tidligere udtalt, at han regner med et sommersalg af Hvilsom, der har scoret 16 Superligamål i sæsonen.

Nordjyderne ser endda allerede ud til at have topscorerens afløser på plads. I går skrev de kontrakt med Silkeborgs Morten Beck Andersen.