2017-06-19 10:36
Foto: Allan Høgholm/Getty Images

Det svenske forsvarstalent Andreas Murbeck forlader FC Midtjylland. Han sigter nu mod en kontrakt i danskerklubben IFK Göteborg.

FC Midtjylland hentede i januar 2015 det svenske forsvarstalent Andreas Murbeck til klubben, og planen var, at han i første omgang skulle optræde på klubbens akademi, inden der på sigt ville gemme sig en førsteholdsspiller i ham.

Det er dog som bekendt ikke alle unge fodboldspillere, der lever op til forventningerne, og Andreas Murbeck nåede aldrig at blive en del af de bedste i Herning-klubben. Nu forlader han FC Midtjylland ved kontraktudløb 30. juni.

Pilen peger hjem mod Sverige, hvor Murbeck nu træner med i IFK Göteborg.

- For mig handler det ikke om at spille ude i Europa eller hjemme i Sverige. For mig handler det om, hvordan klubben er, og hvad ambitionen er med mig. Jeg har fået et godt indtryk af IFK Göteborg, og målet er, at de skal tilbyde mig en kontrakt, siger Andreas Murbeck til Fotbollskanalen.

Den 19-årige svensker opnåede aldrig debut på FC Midtjyllands førstehold, men han noterede sig blandt andet for fire kampe i UEFA Youth League. 

SENESTE NYT...
OP | NED

SUPERLIGA-VIDEO