- Sådan slår vi FC København

Jan Frederiksen tror på sejren på søndag mod FCK. Foto: Scanpix.
Jan Frederiksen kan mærke, at Brøndby har rykket sig og tror på sejren over FCK søndag på Brøndby Stadion.

Det er længe siden, at Brøndby har kunne gå fra banen som sejrherrer, når modstanderen har heddet FC København. Den seneste Brøndby-sejr daterer sig tilbage til den 31. august 2008, og de blå/gule er uden sejr i de seneste 10 opgør mod de danske mestre. Brøndbys Jan Frederiksens har endnu ikke prøver at vinde over FC København som Brøndby-spiller. Derfor må det snart være på tide med en sejr for Brøndby og Frederiksen.

- Jeg er helt enig. Men FCK har jo også været dominerende i ligaen over en årrække, og det er nok også derfor, siger han til tipsbladet.dk og giver sit bud på, hvordan Brøndby skal vinde over rivalerne.

- I pokalkampen (i september, red.) er vi egentlig meget godt med i starten, men bliver kørt midt over, da de kommer foran. Og det samme gør sig gældende, da vi taber 2-1 i ligaen, hvor vi spiller bedst og er foran og egentlig skal vinde, men går ned i anden halvleg. Det, vi skal gøre, er at prøve at være mere kontrollerende og satte vores præg på kampen, ligesom vi gjorde mod OB. Jeg synes, vi har trænet godt det sidste stykke tid, derfor tror jeg også, vi vinder, lyder det fra Jan Frederiksen.

Cheftræner Auri Skarbalius overtog et Brøndby-mandskab, der let kunne rystes, når presset blev for meget, som det blandt andet har været tilfældet i sæsonens hidtidige FCK-kampe. Men det føler venstre backen er blevet bedre.

- Vi prøver at arbejde med at være positive, det nytter jo ikke noget, at man kører rundt i alt det negative. Og jeg kan da også se, at vi har rykket os. Vi har fået point i de sidste to kampe. Vi har turde spille vores spil, og vi er ikke gået ned, som vi har gjort tidligere.  Jeg synes, vi har trænet godt det sidste stykke tid, derfor tror jeg også, vi vinder, siger han.

Udover FC København venter AC Horsens og HB Køge i sæsonens tre resterende kampe. Jan Frederiksen håber, at et godt resultat på søndag kan være starten på en stime.

- Jeg synes, det er realistisk med ni point i de sidste tre kampe. Hvis vi kan vinde over FCK, tror jeg, vi får mere selvtillid som kan give os sejren over Horsens og HB Køge, siger han.

Brøndby og FC København dyster mod hinanden klokken 13.30 på søndag.

Seneste nyt på tipsbladet.dk