West Brom afviser alle anklager om spin

Balladen om Djemba-Djembas knæ fortsætter. Foto: Scanpix
Englænderne holder fast i, at Djemba-Djemba ikke klarede det obligatoriske lægetjek.

I dag hævdede Ekstra Bladet, at den skade der skulle være dukket op i Eric Djemba-Djembas knæ under midtbanespillerens lægetjek i engelske West Bromwich, var det rene spin, og udelukkende var et forsøg på at presse prisen ned.

Men disse anklager tager man nu skarpt afstand fra i den engelske klub. Avisen Birmingham Mail skriver, at klubben intet havde imod prisen på 12-13 millioner kroner, og fastholder forklaringen om, at man under lægeundersøgelsen opdagede komplikationer i Djemba-Djembas opererede knæ.

Den påstand blev tidligere i dag skudt helt i sænk af Uffe Jørgensen, der er Danmarks førende sportskirug, da han forklarede til OBs hjemmeside, at der intet var til hinder for skiftet.

Men hvorom alting er betyder det, at den tidligere Manchester United-spiller stadig er i OB, og frit kan benyttes.

Seneste nyt på tipsbladet.dk