Video : Tipsbladet
Superliga

Wieghorst om Bassogog: Forståelse for salg

Morten Wieghorst har fuld forståelse for, at AaB og Christian Bassogog undersøger mulighederne for et eventuelt salg.

Der mangler en spiller på træningsanlægget i AaB i disse dage. Det er naturligvis Christian Bassogog, som er taget til Kina for at se på forholdene i Henan Jianye. Det er endnu ikke sikkert, at skiftet går i gennem, men AaB har meldt til fondsbørsen, at de forhandler om et salg. 

Bassogog blev pludselig en meget eftertragtet herre, da han imponerede til Africa Cup of Nations, hvor han med sit land endte med at løfte pokalen, mens han selv blev kåret til turneringens bedste spiller. Derfor er prisen på den lynhurtige spiller eftersigende også omkring de 45 millioner. AaBs nye cheftræner, Morten Wieghorst, har ikke nået at arbejde med Bassogog. 

- Men jeg har nået at have en snak med Christian tidligere på ugen, og han er selvfølgelig glad for det, han opnåede med sit land ved Africa Cup og for at blive turneringens bedste spiller. Jeg vil samtidig sige, at jeg har stor forståelse for, at både Christian og AaB forfølger den mulighed, der nu er opstået, siger cheftræneren til nordjyske.dk 

Christian Bassogog har i denne sæson spillet alle 21 kampe i Superligaen for AaB som angriber, og det har ført fire mål og et enkelt assist med sig. Resten af AaB-truppen møder søndag klokken 16 AGF på Ceres Park.