Video : Tipsbladet
Superliga

Wieghorst: Skal passe på Viborgs fart

AaB-træneren har respekt for modstanderens fart i kontraspillet. Der skal lukkes af i forsvaret søndag, forklarer han.

AaB skal sørge for at lukke af for Viborgs farlige kontraspil, når de to hold mødes søndag. Det fortæller cheftræner Morten Wieghorst.

- Jeg har bemærket, at holdet har haft lidt skadesproblemer, men jeg er sikker på, at Viborg stadig kan mønstre en god organisation, hvor de kan lukke rummene for os - og så kan de true os med den fart, som de har hos eksempelvis Søren Frederiksen og Jonas Kamper. Vi skal undgå at spille en kamp, som vi gjorde i Odense, hvor vi havde bolden meget, men hvor vi åbnede alt for meget for kontraer, siger AaB-træneren til Viborg Folkeblad.

Wieghorst understreger at en sejr er vigtig for begge hold i søndagens opgør. Det er vigtigt at spillerne ikke ved, hvad der foregår i de andre kampe, men at han som træner kan holde øje og eventuelt lave noget om, hvis et uafgjort resultat er nok.