Video : Tipsbladet
Superliga

Wieghorst: Vi skal passe på omstillingerne

Efter AaB's sene udligning i Parken under den første Superliga-runde er cheftræner Morten Wieghorst ved godt mod. Dog værner han om at beskytte sig imod SønderjyskE' styrker.

Søndag spiller AaB den første hjemmekamp i sæsonen, og inden opgøret bliver fløjtet i gang, har cheftræneren sit fokus på modstandernes kontraer samt dødbolde.

- Vi skal være dygtige til at flytte bolden og spille hurtigt. Det vil vi også gerne. Samtidigt skal vi også undgå at blotte os, for de kan gøre ondt på omstillinger, ligesom vi også skal kunne afværge deres standardsituationer, siger Morten Wieghorst til klubbens hjemmeside.

Og trods Aalborg-holdet ikke hentede sejren i Parken vil chefen kun glæde sig oven på det uafgjorte resultat.

- I sidste uge præsterede vi godt på fire parametre. Fysisk blev vi stærkere og stærkere, som kampen skred frem. Taktisk var vi godt indstillet, og teknisk spillede vi i sær godt i anden halvleg, når vi havde bolden, konstaterer cheftræneren fra Aab.

Træneren har en skadesliste bestående af Patrick Kristensen, Oliver Abildgaard, Marco Ramkilde samt Robert Kakeeto. Kampen spilles kl. 14 på Aalborg Portland Park.