Würtz: Mange har tunge ben lige nu
Foto: René Schütze/Polfoto
Superliga

Würtz: Mange har tunge ben lige nu

AaB manglede timing og energi i søndagens testkamp mod Vendsyssel FF, der endte 0-0, men Rasmus Würtz tror, at det gode spil snart melder sin ankomst i den nordjyske klub.

De forsvarende danske mestre fra AaB åbner Superligaen den 22. februar mod Brøndby, men allerede den 19. skal holdet i aktion i Europa League mod Club Brügge.

AaB spillede søndag årets anden testkamp, da Superliga-profilerne spillede uafgjort 0-0 mod 1. divisionsmandskabet Vendsyssel FF. For AaB'eren Rasmus Würtz var kampen en meget blandet fornøjelse, og han er godt klar over, at der snart skal bedre spil på bordet.

- Det var en meget typisk testkamp tidligt på året. Engang imellem sker der noget godt, og engang imellem sker der noget skidt. Og de få gange, hvor der for alvor var tilløb til noget, så manglede der noget timing. Men vi ved også godt, at det er svært på det her tidspunkt, hvor mange af os har tunge ben, og det helt frigjorte spil kommer nok for alvor frem på træningslejren i Spanien, siger Rasmus Würtz til Nordjyske.

Får Superligaens genopstart er AaB placeret på 6. pladsen.