Mathias "Zanka" Jørgensen føler sig sikker på, at det danske mesterskab nu er afgjort.

FC København vandt mandag 1-0 på udebane over arvefjenderne fra Brøndby IF, og dermed er der nu 13 point mellem de to rivaler på første- og andenpladsen i Superligaen. Dermed kan der ikke være nogen tvivl om, at FCK genvinder det danske mesterskab.

Det har der imidlertid heller ikke på noget tidspunkt i løbet af foråret været tvivl om i FCK-lejren. Det fastslår anfører Mathias "Zanka" Jørgensen.

- Selvfølgelig gav det et boost at besejre Brøndby og på en måde sætte skabet på plads. Men det har mere været folk udefra, der inden sidste spillerunde forsøgte at skabe lidt spænding i en liga, der har virket afgjort i lang tid, siger "Zanka" til fck.dk.

Søndag venter Superligaens aktuelle nummer tre, FC Midtjylland, i Telia Parken.

- Det er rart med endnu en ’topkamp’ - nummer et mod nummer tre, selvom der er mange points forskel på os og dem. Det er en udfordring, som vi glæder os til, og for os handler det bare om at fortsætte den gode stime vi er inde i - ikke mindst på hjemmebane, siger FCK-kaptajnen og tilføjer:

- Kampen på søndag bliver en kamp, hvor vi igen kommer til at dominere på vores egen bane. Midtjylland har en tredjeplads at forsvare, og de vil helt sikkert forsøge at gøre en god figur herovre, selvom de som hold har været lidt svingende i deres præstationer på det seneste. For vores vedkommende nede bagved, skal vi op imod en angriber, der har tur i den netop nu (Paul Onuachu, red.). Men det er vi klar til at håndtere.

Der er kickoff søndag klokken 18.00.

SENESTE NYT...
OP | NED

AFSTEMNING

Hvem vinder jagten om Superliga-pladserne?

SUPERLIGA-VIDEO