Video : Tipsbladet
Superliga

Zorniger efter træningskamp: For mange der vil vise sig frem individuelt

Alexander Zorniger var meget tilfreds med Brøndbys præstation i første halvleg, men i anden var der for mange, der spillede sin egen kamp ifølge tyskeren.

Brøndby spillede onsdag aften den sidste træningskamp på dansk grund, inden holdet rejser til Østrig på træningslejr. Brøndby-træner, Alexander Zorniger, fik afprøvet en masse spillere, da han skiftede hele ni i pausen - det kunne ses på spillet. 

- Jeg synes, præstationen var god. Vi havde en masse kvalitet i første halvleg, og vi skulle organisere vores defensiv med mange teknisk dygtige spillere. Jeg tror ikke, de havde et skud på vores mål, og vi kreerede chancer, men vi skal udnytte dem mere kontinuerligt.

- I anden halvleg faldt niveauet. Mange prøvede at vise for meget individuelt, hvilket går ud over holdet, sådan som vi spiller, siger Alexander Zorniger til Brøndby Indefra. 

På trods af de mange udskiftninger vandt Brøndby 2-1 over Næstved på udebane. Begge Brøndbys mål faldt i første halvleg.