Ben Arfa slog til igen

Lucho brændte flere store chancer i kampen mod Benfica.
Marseilles stjernefrø har en vigtig evne til at slå til i øjeblikket.

Marseilles franske landsholdsspiller, Hatem Ben Arfa, sad igen på bænken, men den talentfulde spiller slog endnu engang til for de lyseblå. FC København blev reelt sænket af Ben Arfas 2-1 scoring i Parken og rivalerne fra PSG tabte også pusten efter den 22-åriges 2-0 mål. I aftes sikrede Ben Arfa Marseille et fortjent point i udekampen mod Benfica.

Marseille burde være kommet foran allerede efter to minutter, da den argentinske playmaker, Lucho Gonzalez, brændte en kæmpechance på helt tæt hold. Helt fri ved bagerste stolpe ramte Lucho bolden forkert og den gik forbi stolpen. Brandao fik en stor chance og kort før pausen sendte Lucho en bold forbi mål, der burde have haft en bedre skæbne.

I anden halvleg var Marseille igen tæt på, da topscorer Mamadou Niang med et godt hovedstød tvang målmand Julio Cesar ud i en dobbeltredning, hvor bolden var ved at skrue tilbage i mål.

Benfica kom dog bedre ind i kampen og havde flere gode afslutninger fra distancen. Det gav også gevinst, da Maxi Pereira satte en returbold forbi en fumlende Mandanda i Marseille-målet.

I sidste minut fik Marseille fortjent udlignet, da Ben Arfa sendte et flot hovedstød over i det lange hjørne til slutresultatet 1-1.



Få Tipsbladet gratis tre fredage i træk. Bestil her!
 

Afstemning

Hvilken »ny« Superliga-angriber scorer mest i foråret?:

Seneste nyt på tipsbladet.dk