Brøndby spiller i aften første kamp mod FC Vaduz fra Liechtenstein i 2. kvalifikationsrunde til Europa League. Kendskabet til den lille klub er ikke stor i Brøndby eller i Danmark i det hele taget. Omvendt er der heller ikke helt styr på Brøndby i Liechtenstein.
I hvert fald ikke hos avisen Liechtensteiner Vaterland, der blandt andet skriver om Brøndby:
- I går kom det frem, at danskerne har sikret sig den hollandsk-marokkanske angriber Mostapha El Kabir. Årsagen er, at Arsenal er interesseret i angriberen Martin Bernburg.
At Mostapha El Kabir i det hele taget er kædet sammen med Brøndby, skyldes tipsbladet.dk's historie om Brøndbys interesse i angriberen.
Men at gøre interesse til et køb er nok at tage munden lidt for fuld. Og nyheden med Bernburg og Arsenal må betegnes som absolut 'Breaking News', som Brøndby sikkert heller ikke har hørt om før.
Liechtensteiner Vaterland skriver helt korrekt, at Brøndbys seneste mesterskab ligger tilbage i 2005, men kommer igen lidt på glat is i varmen ved at have Brøndby til at møde Bayern München og Manchester United i Champions League i samme år. Fakta er, at Brøndby havnede i dynamitpuljen med Bayern, United og FC Barcelona i Champions League tilbage i 1998
Klubbens eventyr i Champions League i 2005 sluttede i sidste kvalifikationsrunde inden gruppespillet, hvor blandt andet en vis Wesley Sneijder scorede to gange mod Brøndby for Ajax Amsterdam i det samlede målregnskab på 5-3 i hollændernes favør.
Kommentarer
Jo, de er på glat is, for de skriver det var efter deres seneste mesterskab i 2005, selvom det var i 1998...
i den pulje var united da også med, det var det der gjorde den så syg, så vaterland er da ikke på glatis, de manglede måske bare at nævne barcelona..
Skriv din egen kommentar