
Det var en fint tilfreds Dame N'Doye, der efter kampen mødte den danske presse.
- Det var godt at vinde. Vi tabte sidst, så vi skulle være mentalt forberedte, men det var godt i dag, sagde Dame N'Doye.
Senegaleseren blev matchvinder, da han scorede kampens enlige mål efter 25 min. Flere gange i kampens startfase blev han efterladt umarkeret af det tjekkiske midterforsvar, og fjerde gang han fik lidt plads, scorede han.
- Jeg synes, det var et flot mål. Det var hovedstød fra Peter, som jeg fik headet hen til mig. Jeg tænkte ikke, jeg sparkede den bare ind, sagde N'Doye.
Læs også: FCK vandt fortjent over Sparta:
N'Doye var foretrukket til startopstillingen frem for Ailton, og da der blev skiftet ud, var det Cesar Santin, der forlod banen. Matchvinderen var dog ikke meget for at udtale sig om konkurrencen mod de to brasilianere
- Vi er tre gode spillere, og det er træneren, der bestemmer. Jeg tror, han går ud fra, hvem der er god på dagen, og så gælder det bare om, at bare arbejder hårdt allesammen.
Det blev efterfølgende spurgt til N'Doyes fysik, og om han selv synes, han er stærkere fysisk end de to andre.
- Hvem synes du, der ser stærkest ud?, spurgte angriberen retorisk.