Nilsson føler sig tilpas på Brøndbys midtbane

Svenske Mikael Nilsson er blevet flyttet frem på Brøndbys centrale midtbane. En position, der passer ham godt.

Mikael Nilsson har i starten af denne søæson optrådt på Brøndbys cnetrale midtbane. En ny position for svenskeren, der tidligere har spillet backpladserne og højre midtbane, men den nye rolle passer Nilsson fint.

- Det er helt fint at spille på midten. Det har jeg ingen problemer med, og jeg synes, at det bliver bedre og bedre for hver kamp. Det er træneren, der bestemmer, hvor på banen vi spiller, og jeg kan sagtens se mig selv spille fast på midten, siger Mikael Nilsson til Brøndbys hjemmeside.

Nilsson er formentlig igen placeret i den centrale rolle, når Brøndby går på banen i Montenegro til kampen mod Budcnost i aften, og svenskeren håber og tror på, at Brøndby allerede i aften kan spille sig et stort skridt nærmere videre deltagelse i Europa League.

- Vi går efter sejren hernede. Et godt resultat for mig vil være en sejr, og det mål tror jeg på, at vi kan opfylde. Hvis vi spiller lige så godt og koncentreret som mod AaB, er det i hvert fald muligt, siger Nilsson, der dog understreger, at det bliver en hård kamp for Brøndby.

LÆS OGSÅ: EL-optakt: Stolthed over at møde Brøndby

Seneste nyt på tipsbladet.dk