Ståle er afklaret

Ståle Solbakken var afklaret efter at Marseille ekspederede FC København ud af Europe League. Foto: Scanpix
FC Københavns træner, Ståle Solbakken, var klar i mælet, efter at hans klub torsdag røg ud af Europe League til Marseille.

På Stade Velodrome i Marseille tabte FC København igen 3-1 til Marseille og er dermed ude af Europe League. Marseille var da også favoritter til kampen, og efter duellen måtte Ståle Solbakken erkende forskellen.

- Det bedste hold vandt. Vi har noget at lære af Marseille, når man ser, hvordan de behandler deres chancer. Der er de meget stærkere end os, siger Ståle Solbakken til Ritzau.

Det var især i den første kamp i Parken, at FCK brændte store chancer, og en spiller som Dame N'Doye husker nok tilbage på en stor afbrænder i Parken ved stillingen 0-0. Havde angriberen scoret på den chance kunne tingene have set anderledes ud.

Det gjorde han ikke, og i stedet må Ståle nøjes med at glæde sig over, at nogle af de unge spillere fik spilletid og dermed god international erfaring.



Få Tipsbladet gratis tre fredage i træk. Bestil her!
 

Seneste fra danskfodbold.com

Afstemning

Hvem er vinterens bedste Superliga-signing?:

Seneste nyt på tipsbladet.dk