Carsten Broe til 1. division

FC Roskilde har ansat den tidligere SønderjyskE-træner Carsten Broe som træner frem mod den kommende sæson.

Efter et års pause fra trænergerningen er den tidligere SønderjyskE-træner Carsten Broe tilbage som træner. Han overtager fra den kommende sæson 1. divisionsholdet FC Roskilde, efter den nuværende Martin Jungsgaard har valgt at stoppe. Det er ifølge Roskilde Avis med klubbens spændende projekt som begrundelse.

- Dertil kommer, at truppen overvejende består af mange spændende unge spillere med potentiale til mere. Den udvikling vil jeg gerne være med til at skabe, siger Carsten Broe ifølge avisen.

FC Roskildes sportschef Jesper Sommer er yderst tilfreds med at få Carsten Broe til klubben.

Carsten Broe er efter min opfattelse en af Danmarks måske tre bedste trænere, og han har hele tiden været nummer et på min liste over ønskevalget her i FC Roskilde som afløser, når Martin Jungsgaard skulle stoppe, siger Jesper Sommer.

Roskilde ligger i øjeblikket nummer 11 i den næstbedste danske række.

Seneste nyt på tipsbladet.dk

 

Afstemning

Hvordan ender Danmark-Brasilien?: