Cheftræner hos førerhundene AC Horsens giver her sit bud på op og ned i forårets 1. division:
Hvem rykker op?
Det tror jeg, Horsens gør. Hvem det ellers bliver har jeg ingen idé om. Jeg synes, at vi har et godt og en bred trup, der har prøvet at spille på et højt niveau før. Vi har holdt sammen på truppen i transfervinduet, og det var det, vi gik efter.
Hvem rykker ned?
Jeg tror Brabrand får det svært, for de er allerede ret isoleret. Og så tror jeg, at Frem ryger med ned. Den sidste plads er der en del, der kan ende på. FC Roskilde, Skive,Thisted, Kolding, FC Fyn. Det er meget åbent.
Hvem bliver 1. divisions forårsprofil?
Det bliver Gilberto Macena. Han er en dygtig spiller, der specielt sidst i efteråret viste, at han havde et højt niveau.
Hvem har forstærket sig bedst?
Det synes jeg, at AB har. De har fået en Kim Christensen og bragt truppen noget, de ikke havde i forvejen. Fredericia har da også gjort det godt, men de har ikke fået noget nyt. De har fået en bredere trup, men ikke en bedre startopstilling.
Hvad bliver forårets overraskelse?
Jeg synes, at en spiller som Emil Larsen fra Lyngby har gjort det godt, og han kan meget vel overraske og vokse endnu mere i foråret.