Søndag 1. august havde Hobro 45 minutter på toppen af 1. division. Sådan må det have været for spillere og ledere i klubben, da de kunne gå til pause mod AGF med en 2-0 føring på mål af den tidligere AGF'er Danilo Arrieta.
Hobro endte med at tabe kampen til Superliga-nedrykkere 2-4, men Hobros formand Bøje Larsen krydser fingre for, at Hobro kan spille en sæson, der mere ligner 1. halvleg end 2. halvleg af træningskampen i Århus.
- Vi ved, det bliver svært. Hvis vi kan fortsætte, som vi spillede i 1. halvleg i Århus, vil vi klare det godt. Vi håber på at blive blandt de ti bedste i 1. division, siger Hobro-formand Bøje Larsen til tipsbladet.dk.
Hobro åbner den nye sæson mod AB, der sidste sæson spillede med om oprykning til Superligaen.