
AGF-angriberen Dioh Williams er et særdeles varmt navn i svensk fodbold, men nu er der en klub mindre at bekymre sig om, for Örebro har trukket sig fra kampen.
Grunden er at Örebro i går sikrede sig Assyriska-angriberen Andreas Haddad og derfor har dækket sig ind i angrebet.
- Vi har i dag torsdag skrevet under på en kontrakt med Haddad og derfor er vi ikke længere interesseret i Williams eller andre angribere, udtaler Lennart Sjögren til Århus Stiftstidende.
Den svenske klub manglede ellers virkelig en angriber efter salget af stjernen Paulinho til sydkoreansk fodbold.