Villas-Boas har respekt for revanchelystne Benfica
Generelle

Villas-Boas har respekt for revanchelystne Benfica

Zenit St. Petersborg-træner Andre Villas-Boas forventer et sultent og aggressivt Benfica-hold i aftenens Champions League-ottendedelsfinale.

Benfica fik i weekenden den værst tænkelige optakt til aftenens Champions League-ottendedelsfinale mod Zenit, da de tabte 2-1 til Porto og mistede et afgørende skridt i den portugisiske mesterskabskamp.

Men Zenits portugisiske træner Andre Villas-Boas forventer snarere, at nederlaget bliver en ulempe end en fordel for russerne. 

- Jeg forventer Benfica er sure efter resultatet mod Porto og desperate for at komme tilbage på sejressporet. De er blevet et helt andet hold i løbet af de seneste måneder. De spiller godt, vinder og scorer masser af mål. 

- Det her Benfica-hold spiller bredt og skaber mange målchancer fra kanterne. De spiller med en høj forsvarsslinjer og tager chancer med offesidefælden, sagde Andre Villas-Boas på mandagens pressemøde ifølge goal.com.

Den russiske Premier League ligger stille indtil marts. Zenit har altså ikke spillet en betydende kamp siden deres sidste kamp i Champions League-gruppespillet mod Genit i december

- Vores svaghed er, at vi har holdt pause i to måneder. Men vi har arbejdet rigtig godt, og vores mål er at sikre et godt resultat, så vi kan kvalificere os på hjemmebane, hvor vi har været stærke i den her turnering.

Villas-Boas fremhæver stortalentet Renato Sanches og målslugeren Jonas som Benficas farligste spillere.