Anelka vedkender skænderi med landstræner

VM har ikke just været en succes for Frankrig og Nicolas Anelka - Foto: Scanpix
Nicolas Anelka bekræfter, at det er uoverensstemmelser med Raymond Domenech, der har ført til hans hjemsendelse fra VM.

Han har ikke kaldt Raymond Domenech en ludersøn, men der har været ophedede diskussioner mellem Nicolas Anelka og Raymond Domenech i pausen mellem Frankrig og Mexico. Det erkender hovedpersonen selv.

- Jeg insisterer på, at ordene, der er kommet ud, ikke er mine ord. Jeg havde helt klart en ophedet diskussion med træneren, men det skete i omklædningsrummets hellighed. Det skulle aldrig være kommet ud, siger Nicolas Anelka ifølge DR Sporten.

Chelsea-spilleren er skuffet over, at diskussionen med Raymond Domenech er blevet lækket til pressen, men han ved ikke, hvem der har har sladret.

- Jeg ved ikke, hvem det er, men det er ingen spiller, siger Nicolas Anelka.

Seneste nyt på tipsbladet.dk