Crouch slog til for England

Steven Gerrard bar i dag anførerbindet i stedet for John Terry. Foto: Scanpix
England havde problemer, men Egypten stod til sidst ikke distancen

England hentede her til aften en sejr på 3-1 på Wembley over Egypten.

Men det var slet ikke så sikkert som cifrene antyder, for englænderne var bagud det meste af første halvleg.

Tidligere AB- og FC Midtjylland-spiller Mohamed Zidan gav Egypten føringne efter 23 minutter. Angriberen var vågen, da Matthew Upson gled. Zidan tæmmede bolden og sparkede den med indersiden i kassen til 1-0.

I anden halvleg skiftede Fabio Capello ud, og han satte blandt andet både Peter Crouch og Shaun Wright-Philips ind, og det gav pote.

Efter 57 minutter var Peter Crouch på pletten, og med et kvarter igen kom England også foran, da Shaun Wright-Philips fik læderet i kassen.

Med ti minutter tilbage af kampen lavede Peter Crouch sit andet mål, og dermed sikrede han England sejren.

Seneste nyt på tipsbladet.dk

 

Afstemning

Hvordan ender Danmark-Brasilien?: