
Der har heldigvis været mange forskellige danske slutrundesange i de sidste 26 år. Et par stykker er blevet historiske, mens andre er gået i glemmebogen. Aktuelt er det Nephew, der har forsøgt sig i genren, og for 10 år siden var det Det Brune Punktum med Peter Frödin, Hella Joof og Martin Brygmann, der leverede sangen med All We Need Is Love.
Den lykkedes ikke helt, men det var stadig en oplevelse for musikeren og skuespilleren Martin Brygmann.
- Jeg kan huske, da vi skulle indspille sangen, så gik vi i studiet med landsholdet og optog et første take. Men der var noget, der lød rigtig, rigtig mærkeligt. Der var noget, der var pivende falsk.
- Så det måtte vi jo fortælle landsholdet, der ikke var i tvivl om synderen. »Det er Jon,« blev der sagt, og så stod han der helt koksrød i hovedet. Der hang mikrofoner ned fra loftet, og han stod lige under en af dem på den første optagelse, men det blev bedre, da vi flyttede dem lidt rundt. For han var way off, og han måtte bare tage det. På det tidspunkt var han jo stadig en af de nye, fortæller Brygmann om det landshold, der blev styret af folk som Peter Schmeichel, Stig Tøfting og Brian Steen Nielsen.
Men hvad synes Brygmann om Nephew-sangen, hvordan blev musikeren og skuespilleren en del af Flemming Østergaards VIP-gruppe i Parken og hvorfor blev han frygtelig nervøs, da Jesper Grønkjær pludselig dukkede op på Facebook?