Norsk keeper hylder VM-bolden

For en sjælden gangs skyld er der ros til VM-bolden Jabulani
Det er ikke alle, som er skeptiske overfor VM-bolden Jabulani. Thomas Solvoll, der er keeper for den norske klub Hønefoss, er i modsætning til flere af sine kollegaer begejstret for den lille runde.

Det er cremen af den internationale målmandselité, der i de seneste uger har skudt med skarpt overfor den yderst omtalte VM-bold.

Iker Casilias, Gianluigi Buffon og Julio Cesar er blot et håndpluk af de målmænd, der har revset Jabulani, som hidtil ikke har haft mange til at forsvare sig. Nu er der imidlertid hjælo at hente mod nord, hvor en norsk keeper hylder den ellers så udskældte bold.

- Jeg synes bolden er vældig god. Det er klart den flakker lidt i luften, men det gør alle bolde jo, og jeg vil ikke mene, at den er dårligere end  andre, siger Thomas Solvoll til norske VG.

Udmeldingen kom kort efter, at den norske ankermand havde stået en brandkamp i Hønefoss' opgør mod Odd Grenland, hvor han med flere pragtredninger formåede at begrænse Jabulanis møde med nettet til en enkelt gang og dermed mindske sit mandskabs nederlag ti beskedne 1-0.

Seneste nyt på tipsbladet.dk

 

Afstemning

Hvordan ender Danmark-Brasilien?: