Superørnene må blive i reden

Angriber Obafemi Martins var skuffet, da Nigeria røg ud. Nu truer international udelukkelse de næste to år. Foto: Scanpix
Der bliver ikke flyvetid for Nigerias landshold de næste to år. Landets præsident har suspenderet holdet, fordi de præsterede skidt i Sydafrika.

Nigerias landshold er vendt hjem til en kedelig sag for holdet og fodbolden i Nigeria. Landets præsident, Goodluck Jonathan, har nemlig valgt at suspendere holdet de næste to år, fordi de ikke formåede at gå videre fra den indledende gruppe ved VM.

- Præsidenten har besluttet at suspendere fodboldlandsholdet fra al international konkurrence, så Nigeria kan få reorganiseret landets fodbold, siger talsmanden Ima Niboro ifølge Reuters.

Holdet var placeret i gruppe med Argentina, Sydafrika og Grækenland, men formåede ikke at finde det gode spil frem under den nyudnævnte landstræner, Lars Lagerbäck.

Der er endnu ikke kommet nogen reaktion fra FIFA, der som bekendt ikke tillader politisk indblanding i fodbolden.

Seneste nyt på tipsbladet.dk

 

Afstemning

Hvordan ender Danmark-Brasilien?: