VM

Top og flop: Her er VM-barometeret

Et nyt og frisk VM-barometer har set dagens lys inden de afgørende puljekampe. Tjek det og se om du er enig i vurderingen



10) Tyskland
VM-pulje: Australien, Serbien og Ghana
Resultater:
Tyskland - Australien 4-0
Tyskland - Serbien 0-1

Da tyskerne efter en fodboldlektion af de mere alvorlige havde sat Australien til vægs i den første kamp, skød de sig ind i toppen af Tipsbladets VM-barometer og meget tættere på de på forhånd udråbte favoritter til den endelige titel.
Men tyskerne er kommet ned på jorden igen. Nederlaget til Serbien i 2. gruppekampe havde nærmest ingen troet på. Men den tyske maskine, der mod Australien havde pumpet det ene angreb af sted efter det andet kom aldrig i gang på samme måde mod serberne, der klogt sad tæt på modstanderen og garderede sig fornuftigt mod dels dybdeløb  og dels indlæg mod Klose.
Hjælp til serberne var der da også af en mere end kortglad dommer, der kampen igennem igen og igen trak kort op af brystlommen. Det kostede Miroslaw Klose to gule og dermed rødt efter allerede 38 minutters. Da Serbiens Milan Jovanovic scorede minuttet efter blev det op ad bakke.
Alligevel viste tyskerne styrke i både resten af halvegen og i starten af 2. halvleg. Flere gode tilbud Efterhånden slap kræfterne, og nederlaget blev en kendsgerning.
Nederlaget har vist sig dyrere end, hvad storsejren bragte af kredit til stillingen og målregskab. Tyskland skal formentlig vinde mod Ghana for at gå videre fra puljen, og afrikanerne har endnu ikke tabt og fører gruppen.

9) Uruguay
VM-pulje: Frankrig, Sydafrika og Mexico
Resultat:
Uruguay - Frankrig 0-0
Uruguay - Sydafrika 3-0

Det virkede som om, de ikke spillede sig ud i kampen mod Sydafrika, som de fuldstændig sikkert vandt med 3-0. Diego Forlan var den store kreatør og målscorer, mens Ajax-angriberen Luis Suarez viste, hvorfor han bliver fulgt af Europas storklubber. Uruguay har med enkle midler spillet sig frem til en gunstig position, hvor de kan nøjes med uafgjort mod Mexico for at vinde gruppen og måske endda går videre, selv om de taber til Mexico. Udover de gode angribere har Uruguay vist, at de også står rigtig godt defensivt, og Uruguay ligner et hold, der kan drille de fleste modstandere.

8) Paraguay
VM-pulje: Italien, Slovakiet og New Zealand
Resultat:
Paraguay - Italien 1-1
Paraguay - Slovakiet 2-0

De notorisk undervurderede sydamerikanere spillede en flot første kamp mod Italien, men foldede sig for alvor ud i anden runde mod Slovakiet. Holdet udspillede ganske enkelt den  måske vigtigste konkurrent til en plads i ottendedelsfinalen, hvor Paraguay nu på det nærmeste har booket deres plads. Offensiven med Roque Santa Cruz, Lucas Barrios og co. er velspillende, og samtidig ser sydamerikanernes defensiv bundhamrende solid ud. Det er langt fra slut endnu for Paraguay ved dette VM.

7) Mexico

Spillede en væsentlig bedre anden kamp end første. Pludselig var de effektive foran mål i kampen mod Frankrig. 
Javier Hernandez kom ind fra bænken og åbnede opgøret, og så kunne legenden Cuauthemoc Blanco sætte 2-0 målet ind på straffespark. Spillemæssigt lavede Mexico en god kamp og tillod tandløse Frankrig at angribe, mens Rafael Marquez styrede defensiven, og Giovani dos Santos i glimt viste sine ekstraordinære driblefærdigheder.

6) Portugal
VM-pulje: Nordkorea, Elfenbenskysten, Brasilien
Resultat:
Portugal - Elfenbenskysten 0-0
Portugal - Nordkorea 7-0

Det kan gå stærkt i fodbold, og det er Portugal et bevis på. I første kamp var det kun Ronaldo, der viste en smule, og Elfenbenskysten var det bedste hold, men i anden kamp havde portugiserne pludselig seks forskellige målscorere. Godt nok var Nordkorea ikke meget bevendt i de bagerste kæder, men Portugal viste flot kombinationsspil, og selvom modstanderen er svag, er det stadig flot at vinde med hele 7-0. Fire minutter før tid kom Cristiano Ronaldo på tavlen, og det er næppe en dårlig ting for træner Carlos Quiroz at få sin superstjerne i gang scoringsmæssigt.




Få overblikket over VM-barometeret her:
Her er VM-top 26 - 32
Her er
VM-top 21 - 25
Her er
VM-top 16 - 20
Her er
VM-top 11 - 15
Her er
VM-top  6  - 10
Her er
VM-top  1 - 5

Sådan så Baromteret
Sådan så barometeret ud umiddelbart før VM