Hitzfeld efter fransk afklapsning: En sort dag
Illustration
VM

Hitzfeld efter fransk afklapsning: En sort dag

Den schweiziske landsholdstræner forsikrer, at der var tale om en genuin undtagelse, da holdet tabte 5-2 til Frankrig fredag aften.

Det kunne være endt rigtigt slemt, men endte alligevel bare nogenlunde for schweizerne, da de fredag fik stryg af Frankrig. 

Franskmændende var med en halv time tilbage af opgøret foran med 5-0, men siden fik schweizerne reduceret til 5-2. Et resultat, der betyder, at holdet skal hente en sejr over Honduras for at vide sig helt sikre på en plads blandt de sidste 16.

Schweiz’ træner Ottmar Hitzfeld sagde, at hans hold blev straffet for deres fejl og mente, at det schweiziske hold ikke nåede dets sædvanlige niveau. Det var således schweizernes blot andet nederlag i 20 kampe.

- Det var en sort dag for det schweiziske hold, sagde Hitzfeld på pressemødet efter kampen.

- De to mål efter et kvarter tog livet af os.

- Vi kommer ikke til spille på det niveau, som vi havde i dag. Efter 2-0 blev det meget svært for os, og franskmændene udnyttede vores fejl.

- Det er vigtigt, at teamet holder sammen og ikke begynder at skyde skylden på nogen. 

- Det er derfor, det var enormt vigtigt, at vi reagerede i anden halvleg.

- Med de to mål er vi stadig fortrøstningsfulde. Vi kan gå videre til næste runde. 

- Vi har vores skæbne i egne hænder, og vi vil analysere denne kamp og se tilbage. Vi taber sammen, men vi vinder også sammen, lyder det fra Hitzfeld.