Video : Tipsbladet
VM

Italien sejrede stensikkert i Buffons kamp nummer 1000

Italien vandt 2-0 over Albanien i Gianluigi Buffons kamp nummer 1000 i karrieren, mens Spanien slog Israel med 4-1.

Én af fodboldhistoriens største personligheder og dygtigste målmænd, Gianluigi Buffon, spillede karrierens kamp nummer 1000, da Italien fredag aften fik besøg af Albanien på Stadio Renzo Barbera i Palermo. 

Her kom Italien hurtigt på 1-0 på et straffespark af Daniele De Rossi efter 12 minutter. 

Oven på Roma-midtbanespillerens 1-0-mål dalede kampen gevaldigt i tempo og det var i stedet begivenhederne uden for banen - på tilskuerpladserne, der trak fokus. 

Her blev der gået til den fra albansk side med romerlys og kanonslag - sågar i en sådan grad, at dommeren på et tidspunkt måtte afbryde kampen og bede de albanske spillere forsøge at dæmpe sine fans. 

Det lykkedes også, og da kampen igen kom igang kunne Ciro Immobile gøre det til 2-0, hvilket også endte med at blive kampens endelig stilling. 

I gruppens anden kamp fredag aften, på Estadio El Molinón i Gijón, fik det spanske landshold besøg af det israelske. 

Her sejrede Julen Lopeteguis tropper stensikkert. David Silva, Vitolo, Diego Costa og Isco stod for målene i en 4-1-sejr. 

De resultater betyder, at Spanien og Italien topper gruppen med 13 point. De har vundet alle sine kampe - undtagen kampen de to imellem, der endte 1-1. 

Efter dem følger Israel med ni point, mens Albanien har seks.