Illustration
VM

"Kejser" Beckenbauer undersøges nærmere

Han er kendt som en af de helt store i tysk fodboldhistorie, men nu er "Kejseren" Franz Beckenbauer kommet under Michael Garcias lup.

Han var manden, der ledte efterforskningen i forbindelse med undersøgelsen af, om der var foregået noget ulovligt i forbindelse med Rusland og Qatars VM-vindende bud i 2018 og 2022, og nu har advokat Michael Garcia rettet sit lup mod FIFA's eksekutivkomité, hvor "Kejseren" Franz Beckenbauer blandt andre sidder.

Efter FIFA offentliggjorde et resume af den rapport, som Michael Garcia lavede, fortalte advokaten få timer efter, at der var fejl i resumet, men han uddybede ikke. Siden har flere lande - især europæiske - ønsket at se hele rapporten, men FIFA afviser at offentliggøre den.

Nu er Michael Garcia øjensynligt også videre, og han kigger nu mod Franz Beckenbauer og fire andre, der sidder i FIFA-udvalget. De fire undersøges ifølge Sky Sports for at have forbrudt sig mod FIFA's etiske kodeks.

I sommer fik Franz Beckenbauer karantæne fra FIFA i 90 dage, fordi han nægtede at samarbejde i forbindelse med udarbejdelsen af rapporten og hele undersøgelsen om korruption i FIFA.