Neuer: Samhørigheden sikrede os VM-triumfen
Foto: Polfoto
VM

Neuer: Samhørigheden sikrede os VM-triumfen

Manuel Neuer, der i aften blev kåret til VMs bedste målmand, mener, at det tyske landsholds samhørighed er årsagen til, at de kan lade sig hylde som verdensmestre anno 2014.

90 minutters fodbold og forlænget spilletid skulle der til, før Mario Götze kunne sikre Tyskland VM-trofæet for fjerde gang i i historien.

1-0 endte VM-finalen takket være en scoring af indskifteren efter 113 minutter, mens Manuel Neuer i den anden ende holdet buret rent.

Den tyske landsholdsmålmand, der kort efter blev kåret til slutrundens bedste målmand, havde dog svært ved overhovedet at formulere sig, da han kom på tysk tv efter kampen.

På spørgsmålet om, hvad der sikrede Tyskland VM-trofæet svarede vinderen af Den Gyldne Handske:

- Samhørighed, sagde Neuer gentagne gange på tysk tv.

- Sammenhængskraft, inden han sendte sine tanker ud til de skadede Bender-tvillinger og Marco Reus.

- Hele Tyskland er verdensmestre, lød det til sidst fra Neuer, før han kunne lade sig hylde.