Video : Tipsbladet
VM

Sensationelt! Miniputnation får resultat mod Frankrig

Det var lettere sensationelt, da Luxembourg søndag aften spillede uafgjort mod Frankrig

I denne VM-kvalifikationsrunde har Frankrig været på sikker VM-kurs, og selvom billetten til Rusland synes rimelig sikker, led franskmændene i dag et bump på vejen, da de spillede uafgjort 0-0 mod Luxembourg.

Helt fra starten af tegnede der sig ellers et ret entydigt billede. Det var Frankrig, som agerede, mens Luxembourg mere eller mindre dansede efter taktstokken. Desværre for franskmændene kom de imidlertid ikke foran i første halvleg på trods af mange store chance.

Sådan var kampbilledet også i anden halvleg, og det virkede blot som et spørgsmål om tid, før bolden lå i nettet. Flere gange ramte Frankrig og træværket, men det var som om, at bolden bare ikke ville i ål.

Luxembourg blev presset helt ned, men udeholdet formåede også at komme frem til en enkelt chance, som de dog brændte.Til sidst kunne Frankrig ikke komme tættere på, men kampen endte altså 0-0.