Video : Tipsbladet
VM

Sikre Sverige slår tandløse Hviderusland

Uden problemer vandt stærke Sverige suverænt med 4-0 på udebane mod et svagt spillende Hviderusland.

Sverige har haft godt fat i andenpladsen i gruppe A til VM-kvalifikationen, og i dag fik de endnu tre point til regnskabet. Her til aften vandt Sverige nemlig 4-0 over Hviderusland.

17 minutter inde i kampen kom den første forløsning for Sverige, da Hviderusland lavede en stor fejl. En lang boldfik lov til at passere forsvaret, og så kunne Emil Forsberg uden problemer drible rundt om målmanden og sende bolden i nettet.

Syv minutter senere tog Sverige endnu en gang Hviderusland på sengen, da hviderusserne ikke formåede at cleare bolden ordentligt, og så fordoble Christoffer Nymann svenskernes føring nemt.

Ydmygelsen blev totalt, da Forsberg kom alene mod målmanden, men i stedet for at afslutte spillede han den på tværs til Marcus Berg, som kunne prikke bolden i tomt mål til 3-0.

I anden halvleg gik tempoet ned, de kampen var mere eller mindre afgjort, men Andreas Granqvist satte trumf på ved at udnytte et straffespark seks minutter før tid. 

Sverige har faktisk førstepladsen i puljen nu, men Frankrig erobrer denne tilbage, hvis de senere i aften vinder over Luxembourg.