Tidligere FCK'er advarer: Pas på Costa Rica
Illustration
VM

Tidligere FCK'er advarer: Pas på Costa Rica

Bryan Oviedo er sikker på, at Costa Rica kan skabe overraskelser under VM.

Den tidligere FC København-spiller, Bryan Oviedo, var lige ved at få sit store gennembrud i Everton, da venstrebacken brækkede benet i en kamp mod Stevenage, og dermed bliver der ingen Oviedo til VM i Brasilien. 

Alligevel tror den tidligere superliga-spiller, at hans landsmænd kan skabe overraskelser i Brasilien, også selvom holdet bestemt ikke er spået store chancer i en særdeles vanskelig gruppe med Italien, England og Uruguay.

- Det er en meget stærk gruppe, og de tre kampe bliver hårde. Vi er nødt til at spille godt og være forberedte og fokuserede. Jeg tror, at Costa Rica har en god chance, men det er svært for alle i denne gruppe. Vi har et mere rutineret hold end ved sidste VM, og vigtigst af alt har vi spillere, der spiller i Europa i de vigtigste turneringer. Vi har et solidt mandskab og kan helt sikkert skabe problemer for de store hold, siger Oviedo til Sky Sports.

Costa Rica lægger for den 14. juni mod Uruguay.