Tyskland vinder VM efter overtidsdrama
Illustration
VM

Tyskland vinder VM efter overtidsdrama

Tyskland vinder VM, som det første europæiske mandskab på sydamerikansk grund. Mario Götze sikrede mesterskabet i den forlængede spilletid.

Hvert fjerde år sker der noget specielt. Noget helt specielt, der kan samle hele verden omkring spillet med 22 mand og en lille bold. I løbet af 64 kampe fordelt over en måned skal man finde frem til, hvem der fremover skal have en stjerne på brystet, og dermed kan kalde sig for verdens bedste landshold. 

De næste fire år vil det land være Tyskland.

I finalen stod tyskerne overfor Argentina og Messi, der skulle forsøge at gøre Maradona & co kunsten fra 1986 efter. Det blev dog ikke tilfældet, da Mario Götze sikrede tyskerne sejren efter 113 minutters intenst drama på Maracana. Set over hele turneringen er det svært at sætte en enste finger på, at det er tyskerne der kan tage pokalen med hjem.

Drama fra start

Der var dog drama allerede før kampen gik i gang, for det tyske mandskab. Kort før kampstart var tyskerne tvunget til at lave en ændring i startopstillingen, da Sami Khedira måtte opgive at spille finalen på grund af en skade. Ind i stedet for Real Madrid-spilleren valgte Joachim Löw at bringe den urutinerede Christoph Kramer.

Og Kramer fik noget af en start på den helt store scene, da der kun var spillet 16 minutter. En tilfældighed gjorde, at han støder sammen med Garay i feltet. Knalder hovedet ind i Garays skulder, i en situation hvor det mest af alt ligende en knock-out.

Han fik dog lov til at fortsætte kampen. det holdt dog kun et kvarter, hvor slaget viste sig så voldsomt, at han allievel måtte lade sig udskifte. Hård skæbne for den 23-årige spiller. Han blev erstattet af den tyske super-sub, Andre Schürrle

Få minutter efter var de tyske fans ved at få sauerkrauten galt i halsen, da et kæmpe koks fra Toni Kroos var ved at koste tyskerne dyrt. I en ufarlig situation forsøger Kroos at heade bolden tilbage til Neuer fra midten af tyskernes banehalvdel.

Kæmpe afbrænder

Higuain stod dog klar til at modtage bolden på mellemvejen, men han misbrugte dog den store mulighed på det skammeligste, da han forsøgte at sparke bolden ind bag ved den tyske keeper første gang. Det lykkedes dog overhovedet ikke. I stedet trillede bolden udenom det tyske mål, selvom der var rigeligt tid til at have mere ro på.

Higuain troede dog, at han havde gjort skaden god igen, da han lige før den halve time sparkede bolden i nettet på Messis indlæg. Desværre for Higuain og alle argentinske fans, så vinkede linjedommeren helt korrekt for offside i situationen.

Selvom det som forventet var tyskerne, der sad på det meste spil, så var det argentinerne der havde de største chancer i første halvleg. Med små fem minutter igen resulterede endnu et kapløb mellem Mats Hummels og Messi i en stor argentisnk chance, hvor bolden hoppede og dansede i det lille felt, fø rBoateng fik skovlet bolden desperat ud af farezonen.

I overtiden af første halvleg kom tyskernes suverænt største chancer, da et hjørnespark fra Toni Kroos fandt en fremadstormende Höwedes, der var hovedrystende fri i det argentiske felt. Bolden blev hamret på stolpen fuldstænidig uden chance for Romero, der kun kunne konstatere at bolden ikke passerede mållinjen.

Til gengæld endte bolden efter stolpen ved Thomas Müller, der knap nåede at reagere i situationen, hvor linjedommeren dog også vinkede den tyske angriber offside på returen. 
 
Argentina klar fra start

Argentina kom ud fra pause som lyn og torden, hvor man i løbet af de første halvandet minut får spillet sig frem til 2-3 store chancer, hvor den største faldt til Messi, der alene med Neuer sparker tæt forbi den lange stolpe. 

Et af opgørets dramatiske højdepunkter indtræffer cirka ti minutter inde i anden halvelg, da en lang bold i dybden til Higuain tvinger Neuer ud af sit mål. På kanten af feltet får de tyske målmand bokset til bolden, men i forsøget støder han voldsomt sammen med den fremadstormende angriber, der mere eller mindre bliver jævnet med brasilianske jord.

Til Higuain, Sabella og resten af verdens befolkning med argentisk sympatis store fortrydelse, valgte dommer Rizzoli at dømme frispark til Manuel Neuer i en situation, hvor det var mere end svært at få øje på den forbrydelse Higuain begik. 

Generelt bølgede spillet frem og tilbage i starten af anden halvleg. Dan manglende angrebslyst der havde plaget det argentinske spil i semifinalen mod Holland, var glemt og gemt i omklædningsrummet under Maracana, og de argentiske profiler viste en snert af det offensive spil, man ved de kan levere.

Farvel til Klose

Med tre minutter tilbage af opgøret lød der for en gangs skyld samlede klapsalver udover det legendariske stadion, da Miroslav Klose forlod banen. Man må formode at den 36-årige angriber har spillet sit sidste VM. Han kan nu se tilbage på en karriere, der har budt på fire vm-slutrunder og 16 mål - en helt enestående præstation.

Mere skete der ikke i den ordinære spilletid, og de to mandskaber måtte derfor ud i to gange 15 ekstra minutter, før der kunne findes en vinder.

Der skulle ikke bruges mere end 30 sekunder af den forlængede spilletid, før tykserne var tæt på, at kunne score opgørets første mål. Efter en lynoffensiv og en genial aflevering fra Götze stod Schürrle pludselig fri i det argentinske felt, men afslutningen satte ikke Romero på de store prøvelser. 

Afgørelsen fra Götze

Man sad med fornemmelsen af, at en afgørelse skulle findes efter en personlig fejl. Og det var meget tæt på, at den fejl kom fra Mats Hummels efter 97 minutter, da han går forkert af et indlæg, der havner for fødderne af Palacio. Heldigvis for tyskerne fik den angentiske angriber en dårlig første berøring, og en endnu dårligere afslutning på forsøget.

Resten af den forlængede spilletid virkede det, som om begge mandskaber var indstillet på en straffesparksafgørelse. Det var decideret rod at se på i anden halvleg. Men for at sætte i relief hvad den kamp betyder, så blev Bastian Schweinsteiger ramt i hovedet af en knyttet næve fra Aguero i en hovedstødsduel.

Bedst som man havde indstillet sig på at tiden på uret bare skulle løbe ud, så dukker Mario Götze op som trold af en æske, helt uden skyggen af opdækning. Med en genial brysttæming og afslutning i samme bevægelse får han udplaceret en paralyseret Romero i det argentinske mål. 

Dermed kan tyskerne nu helt fortjent tage trofæet med hjem til Europa og se frem til, at man de næste fire år kan kalde sig verdens bedste.