Villa dobbelt målscorer i spansk pligtsejr
Illustration
VM

Villa dobbelt målscorer i spansk pligtsejr

David Villa var på pletten to gange, da Spanien sejrede i den sidste VM-test mod El Salvador.

Spanien er blandt favoritterne i den kommende VM-slutrunde, og i den sidste test inden det for alvor går løs, skulle Vicente Del Bosques tropper op imod El Salvador i Washington.

En på papiret let modtander for de spanske verdensstjerner, men Del Bosques mandskab skulle et stykke hen i kampen, før El Salvador var knækket.

Det startede ellers forventeligt med spanierne i teten, og allerede efter et par minutters spil kom Diego Costa fri og blev nedlagt af El Salvador-keeper Carrillo. Chancen fra 11-meter-pletten skulle Cesc Fabregas tage sig af, men Barcelona-spilleren missede og sendte bolden over mål.

Trods åbne muligheder lykkedes det ikke spanierne at score inden pausen, men i anden halvleg blev lykken vendt efter en times spil.

Et indlæg blev sendt over i den bageste del af feltet, hvor keeper Carrillo var på skovtur, og så kunne Sergio Ramos heade bolden på tværs til en helt fra David Villa, der stangede bolden i mål lige foran støvlesnuden på Diego Costa.

David Villa viste med et par minutter igen, at VM-formen er på plads, da han lukkede og slukkede til 2-0. David Silva fandt fand Villa med en smuk aflevering inde i feltet, og efter en flot brysttæmning kunne Villa skrabe bolden i nettet til 2-0.

Det blev også kampen resultat, og dermed drager Spanien til Brasilien med en frisk 2-0-sejr i erindringen, inden holdet åbner VM's gruppe B med braget mod Holland.