2017-01-10 12:37

Vi tager en tur til Frankrig og springer på et aftenmøde i den franske pokalturnering.

Spilstop kl 21.00
Sochaux - Monaco (asian +1) 1
Odds 1.68 hos Unibet

Sochaux har siden nedrykningen i 2013/14-sæsonen fristet en tilværelse i den næst bedste række i Frankrig men har for første gang siden rent faktisk gang i en god sæson. Klubben ligger nummer fem, men er kun tre point fra førstepladsen, så jagten på oprykning er i gang, og klubben er ubesejret i de seneste fem ligakampe.

Sochaux har en ganske stolt tradition for de franske pokalturneringer, hvor der gennem tiden er skabt flotte resultater. I 2007 vandt Sochaux den store pokalturnering Coupe de France. I 2004 vandt man den lille cup-turnering Coupe de la Ligue, - året efter finalenederlaget i samme turnering.
I denne udgave af den Coupe de la Ligue har Sochaux allerede slået to hold fra den første række ud. Både Dijon og senest Marseille er blevet sendt ud - begge efter straffesparks-konkurrence.

Monaco rager højt i ligaen, ligger nummer to og er kun to point efter det overraskende tophold fra Nice, så ingen tvivl om, at ligaen er højt prioriteret. Fredag måtte holdet slide for at besejre et andet Ligue 2-hold i den store pokalturnering, da det blev til 2-1 ude over Ajaccio, og det ligger ikke i kortene, at Monaco kommer med det stærkeste hold til aftenens kamp forud for en svær udekamp i ligaen mod Marseille

Men naturligvis kan man ikke fratage storholdet favoritværdigheden. Det gør det blot ikke mindre interessant at se nærmere på historikken for de to holds tidligere møder.

Sochaux sendte Monaco ud af netop Coupe de la Ligue for et år siden, da det blev til 2-1 hjemme. Læg dertil at Sochaux er ubesejret mod Monaco i de seneste fem møder i alle turneringer - fire sejre og en uafgjort.
Og snævrer man statistikken ind til kun at gælde Sochaux-hjemmebanen, er det blot blevet til en Monaco-sejr i de seneste 13 besøg.

Det kalder på et skud i retning af Sochaux - i hvert fald med en lille gardering.

Spil bettet hos Unibet. 

SPILNYT