Dagens Spilforslag: Europæiske millioner på spil i Spanien
Spil

Dagens Spilforslag: Europæiske millioner på spil i Spanien

Atletico Madrid og Villarreal mødes tirsdag aften i et vigtigt opgør for begge parter.

Spilstop 21.30
Atletico Madrid  - Villarreal Under 2,5 mål
Odds 1,78 hos Nordicbet

Der er uhyre meget på spil for begge hold. Atletico holder med fem runder tilbage et tre-points forspring til Sevilla om den direkte vej til Champions League-gruppespillet. 

Atletico er ubesejret i ni kampe og har vundet i de syv, så formen er præcis, hvor den skal være. Af de indtil videre 16 hjemmekampe i sæsonen er de 12 vundet og kun to tabt. Og selv om de fleste af Atleticos seneste hjemmekampe har indeholdt en del scoringer, bliver valget alligevel under 2,5 mål.

Årsagen er at modstanderen er Villarreal, der er ligaens bedste til at lukke ned for modstander-scoringer på udebane. Bare 10 mål er der lukket ind i 16 udekampe, og Villarreal klarede blandt andet 1-1 ude mod Real Madrid og spillede 0-0 ude mod Sevilla. FC Barcelona er endnu ikke mødt på udebane, men de eneste to hold, der i sæsonen har scoret to gange mod Villarreal som gæstende modstander er midterholdet Alaves og Eibar. 

Strækker man statistikken en anelse ud over indeværende sæson, er 14 af de seneste 18 Villarreal-udekampe gået under 2,5 mål.

Villareal kommer endnu engang med et defensivt udgangspunkt, da et nederlag vil være rigtigt skidt. I øjeblikket ligger klubben på femtepladsen og holder snor i den direkte billet til Europa League. Et nederlag vil betyde, at både Athletic Bilbao og Real Sociedad kan rykke forbi i tabellen og sende Villarreal helt ud af europæisk fodbold.