Dagens Double: Bayern München slår yndlingsmodstanderen
Paul Gilham/Getty
Spil

Dagens Double: Bayern München slår yndlingsmodstanderen

Bayern München elsker at spille mod HSV, mens Napoli kommer ud i målrig affære

Lørdag 15.30
Bayern München - Hamburger SV 1 + over 2,5 mål

Odds 1.48 hos Nordicbet

Lørdag 18.00
Napoli-Atalanta, Over 2.5 mål

Odds 1.69 hos Nordicbet

Samlet odds: 2.50

Hamburger SV har udviklet sig til lidt af en yndlingsmodstander for Bayern München, som har banket den gamle rival i alskens farver i de seneste par år.

Således har de vundet ni ud af 10 kampe mod HSV med den uhyggelige målscore 35-4, hvilket naturligvis ikke er rar læsning for alle Hamburger-fans.

Det skal dog siges, at HSV er kommet godt med på det sidste og er ubesejret i fire kampe i træk, mens Bayern skuffede lidt med 1-1 mod Hertha Berlin sidst. Det ligner en Bayern-sejr, men HSV vil bide fra sig, så vi tror på en målrig kamp, hvor Bayern dog som sædvanligt trækker sig sejrrigt ud af opgøret. De seneste to kampe i München er i øvrigt endt 5-0 og 8-0.

Vi har nydt at se Napoli i denne sæson, hvor deres fremadrettede fodbold har vundet mange hjerter.

Der var dyb bekymring, da Arkadiusz Milik gik i stykker, men siden har folk som José Maria Callejon og især belgiske Dries Mertens slået til.

Napoli viste også tænder mod Real Madrid, men måtte gå ned med 1-3 til sidst ude, men det var også det første nederlag i 16 kampe i alle turneringer.

Atalanta er dog ikke nogen dårlig modstander, som ikke har tabt i fem kampe i træk, og de har lavet mål i deres sidste ni kampe. Derfor kan vi sagtens se en målrig affære foran os denne lørdag aften på Sao Paolo.