Dagens Spilforslag - CSKA møder yndlingsmodstander
Spil

Dagens Spilforslag - CSKA møder yndlingsmodstander

Sidste sæsons vicemestre bør snuppe 3 point mod forventet bundhold.

Fredag 18:00
Krylya Sovetov Samara - CSKA Moskva, (Asian handicap -1) 2, 25 units.
Odds 2,00 hos Bet365.

Russernes sæson startede i sidste uge, og her kom disse to hold ganske flot fra start. Jeg mener dog alligevel, at det var på vidt forskellig baggrunde, og at der er kvalitetsforskel på disse to hold.

Krylya Samara åbnede sæsonen med en 0-1 udesejr over opryknings-kollegaerne fra Anzhi, men det var de langt fra uheldige med. Anzhi sad tungt på kampen og ramte træværket 3 gange, alt imens Samara scorede på noget, der lignede deres eneste skud på mål i kampen. Kynisme er naturligvis en god ting at besidde i sportens verden, men det er næppe nok imod et hold af CSKA's kaliber.

Krylya Samara forventes da heller ikke at lege med i samme ende af tabellen som Moskva klubben - tværtimod. De betragtes som en af favoritterne til nedrykning, og dette skyldes ikke mindst et stort udsalg på spillerfronten op til sæsonen. Herunder Tkachuk, der scorede 11 mål for dem i sidste sæson. Læg dertil, at de til denne kamp må undvære angriberen Jahovic, der i sidste sæson noterede sig selv for 12 kasser, og dermed var topscorer.

CSKA Moskva blev i sidste sæson kun overgået af Zenit i tabellen. Det skal revancheres i år, og den mission startede ganske fornuftigt med en 1-0 sejr hjemme over Rubin Kazan. Den kamp sad Moskva-klubben tungt på, og sejren var faktisk et mål eller to for lille. Holdet råder over spillere som Akinfeev, Dzagoev, Tosic og ikke mindst den giftige angriber Musa, der stod for målet mod Rubin Kazan. De bør have tilstrækkeligt med kvalitet i trupppen til at kunne vinde denne kamp og måske endda med mere end ét mål.

Indbyrdes står der i den grad CSKA Moskva på sagerne, og Samara er lidt af en yndlingsmodstander for dagens udehold. Hvis vi tæller alle turneringer, har CSKA således vundet de seneste 12 indbyrdes opgør. Seneste opgør var for blot 13 dage siden i en træningskamp, og her vandt CSKA med 2-0. Derudover mødte de hinanden for 4 måneders tid siden, og her vandt CSKA med 1-0 i pokalturneringen. CSKA Moskva har det kort sagt ganske fint med denne modstander.

Vi hopper på dette spil, hvor vi får gevinst ved en sejr på mere end ét mål til CSKA, men samtidig får indskuddet retur, hvis de blot vinder med ét mål.

Hent din bonus på 1000 kroner her