Dagens Spilforslag: Fenerbahce har brug for opturen
Foto: Getty Images
Spil

Dagens Spilforslag: Fenerbahce har brug for opturen

Dagens Spilforslag tager til Tyrkiet, hvor Fenerbahce er dumpet ned som nummer fire inden aftenens udekamp.

Spilstop 19.00
Genclerbirligi - Fenerbahce 2
Odds 2.07 hos Nordicbet

Sæsonen er overstået for hjemmeholdet, der som i langt de fleste sæsoner er placeret lige midt i tabellen. Genclerbirligi ligger nummer 10 og har kun hentet et point i de seneste tre kampe og tabte da også de seneste hjemmekamp. Holdet har gennem sæsonen været ganske stærke hjemme, hvor det i alt kun er blevet til to nederlag, men nu begynder det at lakke mod enden og ferien kan med tre kampe tilbage anes omkring hjørnet.

Og nok vil lysten til at drille et af storholdene kunne drive en del af værket, men hvad med de sidste 10 procent?

Fenerbahce har ikke vundet de seneste to kampe og blev i weekenden distanceret af Galatasaray i tabellen og dumpede ned fra tredjepladen til nu at ligge nummer fire og har nu kun kvalifikationen til Europa League i hånden. Men en sejr vil Fenerbahce vinde tredjepladsen tilbage og dermed igen tage den direkte vej til Europa League-gruppespillet tilbage. 

Fenerbahce tabte i sidste uge en vild pokalsemifinale til Istanbul Basaksehir efter hele 13 straffespark til hver. Den skuffelse skal meget gerne vaskes væk med en vigtig udesejr i en trofæløs sæson. Fenerbahce har ikke tabt i de seneste fem udekampe, hvor af tre er vundet.